Pas på med at opgive personlige oplysninger når du søger efter billige rejser

Vi har tidligere skrevet om at det er klogt at bruge en VPN-forbindelse når det gælder rejser og køb af rejser. Det britiske center for cybersikkerhed har netop udsendt en advarsel, der viser hvorfor det er en god ide at passe på når man ønsker at købe den billigst mulige rejse.

De har fået anmeldelser fra englændere, der er blevet ringet op uopfordret af telefonsælgere, der udgav sig for at komme fra rejsebureauer, der kunne tilbyde dem billige flybilletter. Den eneste ledetråd er at de har været online for at lede efter billige rejser, og at svindlerne i den forbindelse har opsnappet personlige oplysninger, som har sat dem i stand til at finde frem til de rejselystende englændere og komme med et tilbud, der for 110 englændere desværre viste sig at være for godt til at være sandt. Samlet har de mistet ca. næsten 100.000 britiske pund.

Hjemmesiderne har sandsynligvis været falske kopier af kendte rejseportaler, og svindlerne har brugt dem til at opsamle søgninger og personlige data. Derefter kontaktede de ofrene, og svindlerne har endda sendt en bekræftelse på e-mail til dem der hoppede i. Desværre viste bookingen sig at være falsk, når de kontakter flyselskabet og når de efterfølgende forsøgte at kontakte svindlerne igen, har de været pist væk.

Et par gode råd er

  • Hvis du bliver kontaktet uopfordret med tilbud per telefon, e-mail eller sms, og tilbuddet lyder for godt til at være sandt, er det sandsynligvis fordi der er noget galt
  • Før du handler med et selskab du ikke kender, er det en god ide at lave lidt research på firmaet. Eksisterer det? Er der anmeldelser af firmaet mv.
  • Betal aldrig med bankoverførelser. Betal med kort, da du i så fald er langt bedre beskyttet.
  • Oplys ikke om din adresse, e-mail mv. hvis nogen ringer til dig uopfordret eller når du søger på rejseportaler eller tilbudssider.
  • Husk at bare fordi nogen kender dine grundlæggende kontaktoplysninger betyder det ikke at det er en seriøs forretning. Svindlere kan ofte være langt bedre til at opsnappe disse oplysninger.

Vi anbefaler at du gør følgende for at beskytte dig yderligere

  • Hvis du skal registrere dig på en rejseportal, så opgiv så få oplysninger som muligt
  • Brug i så fald et unikt password du ikke bruger andre steder. Synes du dette er besværligt kan vi anbefale at du bruger for eksempel Lastpass, der husker dine passwords og som også kan hjælpe dig med stærke tilfældige passwords.
  • Bruger en VPN-forbindelse når du søger efter billige rejser, således at søgning ikke kan spores tilbage til dig. Se vores indlæg om VPN og rejser her.
  • Opret eventuelt en ekstra mail du kan bruge og hvis navn ikke kan relateres til dig.

Desværre er der mange kreative svindlere og derfor er det vigtigt hele tiden at være forsigtig. Det bedste er at kvalitetsværktøjer, der automatisk beskytter dit privatliv, men du er stadigvæk nød til at bruge din sunde fornuft.

Du finder ActionFraud’s artikel her.

 

×
Har arbejdet med IT i 30 år og har således opnået stor erfaring med IT og sikkerhed.
Latest Posts

De svage er nemme ofre for identitetstyveri og at blive franarret NemID oplysninger

Forrige indlæg

Phishing i klar fremgang mens mere traditionel virus og malware er på retur

Næste indlæg

Kommentarer slået fra