Hjælp NordVPN i deres kamp for at ændre EU’s nye copyright regler med et meme

I slutningen af denne måned (marts 2019) stemmer EU parlamentet om de nye EU copyright regler og selv om intentionerne er rigtige, er der stor risiko for at de nye regler vil lægge en dæmper på ytringsfriheden og kreativiteten på internettet. Nu er det sidste chance for at udtrykke din bekymring og NordVPN har lavet en konkurrence der skal skabe opmærksomhed omkring problemerne med den nye lov.

Baggrunden er at EU ønsker at modernisere landenes copyright regler, så de passer til den digitale tidsalder, hvilket er nødvendigt for at beskytte skabere af indhold og kunstnere i internettidsalderen. Desværre er det gået lidt for hurtigt med to paragraffer der er uklare og på grund af dette udgør en trussel mod ytringsfriheden på internettet, og ændringer vil sandsynligvis ikke kun påvirke medlemslandene i EU men også lande uden for EU.

Artikel 13

Artikel 13 er problematisk fordi den gør de sociale platforme ansvarlige for deres brugers overtrædelse af copyright reglerne. Det betyder at hvis du uploader noget til for eksempel Facebook, YouTube, Imgur, Reddit eller en anden platform der overtræder nogens copyright, vil platformen blive stillet til ansvar.

Resultatet vil naturligvis blive at de enkelte platforme bliver langt mere restriktive med hvilket materiale de lader brugerne uploade og at de vil forsøge at opsætte filtre og sandsynligvis også bruge kunstig intelligens i et forsøge på at scanne indholdet.

Da der ikke er mennesker involveret i scanningsprocessen, vil der med stor sandsynlighed opstå fejl ligesom platformene vil forsøge at sikre sig at de er på den sikre side og derfor hellere vil afvise for meget end for lidt. Det vil også være svært for filterne at skelne mellem hvad der er fair brug og hvad der er reelt copyright misbrug. Det betyder at memes, politisk satire, citater mv. kan ende med at blive afvist.

Selv når platformene vælger at lade rigtige mennesker kigge på indholdet, er det sandsynligt at disse vil komme fra lavindkomst lande og vil have meget lidt forståelse for indholdet og igen heller vil være på sikre side for ikke at miste deres job.

Intentionerne bag artikel 13 er gode, da skaberne af indhold selvfølgelig skal have deres materiale beskyttet, men det er nødvendigt at ændre formuleringerne så den ikke tvinger platformene til at indføre en meget bred censur for at være på den sikre side.

Artikel 11

Denne artikel er sandsynligvis opstået fordi en tjeneste som Google indekserer millioner af nyhedsartikler og viser overskrifterne i deres søgeresultater. Ofte vil de fleste bare scanne overskrifterne og aldrig klikke på linket til ophavshaveren, hvilket betyder at denne aldrig vil få en mulighed for at tjene på sin indsats. Artikel 11 giver skaberen mulighed for at opkræve betaling hos for eksempel Facebook når indholdet deles på platformen.

Umiddelbart lyder dette meget besnærende, da hvorfor skulle Facebook være i stand til at profitere på at dele links til indhold, uden at dem der har skabt indholdet skulle få noget.

Desværre er artiklen skrevet, så den i stedet animerer platforme som Facebook til helt at blokere for delingen af links til sites som ønsker at modtage betaling, hvilket betyder at de enkelte sites både vil tabe den trafik de får i dag, plus de ikke får nogen betaling for deres indhold.

Det vil gøre det umuligt for brugerne at dele artikler, blogindlæg osv. med holdninger som de er enige med eller uenige med, og således vil den demokratiske proces blive kortsluttet.

Så de gode intentioner vil rent faktisk give bagslag og ramme især de mindre skabere af indhold frem for at hjælpe dem.

NordVPN støtter et frit og åbent internet med fair regler

Desværre vil den nuværende formulering ikke ramme en fair balance mellem et åbent og frit internet og en god og fair beskyttelse af rettighedshaverne. For at animere EU-parlamentet til at ændre formuleringerne har NordVPN oprettet den følgende konkurrence.

  • Lav et et meme om artikel 13 og hvordan den vil påvirke dit liv og hvorfor du er imod den.
  • Offentligør det på enten Twitter eller Reddit
    • På Twitter skal du bruge hashtagget #NotMyEUdirective og NordVPN – @NordVPN
    • På Reddit skal du oploade det til “sticky” tråd på NordVPN’s subreddit. Denne konkurrence afvikles i samarbejde med moderatorerne på denne subreddit.
  • Konkurrencen ender den 26. marts 2019 kl 12:00 PM GMT
  • Der vil blive trukket 10 vindere fra hendholdsvis Twitter og Reddit.
    • På Twitter vil det være de 10 memes med den højeste sum af likes og retweets
    • På Reddit vil det være de 10 memes med flest upvotes
  • Vinderne vil blive kontaktet via deres profil på henholdsvis Twitter eller Reddit
  • Hver vinder vil få 3 års gratis abonnement til NordVPN.
  • Er du allerede en kunde kan du stadigvæk deltage. Du vil bare få tilføjet 3 år til dit nuværende abonnement
  • Du kan deltage med så mange memes du ønsker, men du kan kun vinde en gang.

Dette er en enestående mulighed for at give din mening til kende og samtidig bruge din kreativitet.

Besøg NordVPN for yderligere information.

×
Har arbejdet med IT i 30 år og har således opnået stor erfaring med IT og sikkerhed.
Latest Posts

Phishing i klar fremgang mens mere traditionel virus og malware er på retur

Forrige indlæg

Kommentarer slået fra