Virtuelle Private Netværk

Gør din rejse skæggere og sikrere med VPN

Når du rejser lærer du hurtigt hvilken vidunderlig opfindelse internettet er. Du kan holde dig i forbindelse med familie og venner derhjemme, holde dig orienteret om hvad der sker hjemme, dele fotos og videoer og endda arbejde mens du slapper af på stranden.

Desværre er det i stigende grad blevet nødvendigt at have fokus på sikkerhed og at beskytte din computer, mobiltelefoner og tablets mod hackere og andre der er interesseret i at stjæle data, identitet eller at bruge dine enheder til at angribe andres computere og systemer.

Dette gælder især når du rejser, da du her ofte bruger andres WiFi eller netværksforbindelser.   Du bliver dermed yderst afhængig af hvilken type sikkerhed de tilbyder og om de er allerede er blevet inficeret af hackere eller virus.

Den gode nyhed er at du selv kan gøre noget. Ved at bruge en VPN når  du rejser, vil du pludselig være meget mere sikker og samtidig får du en række fordele.

Lad os kigge nærmere på fordelene ved at bruge VPN når du rejser

1.  Vær beskyttet når du bruger en offentlig forbindelse

Når man rejser er der intet som at finde et gratist wifi hotspot på en cafe, i en lufthavn, en restaurant, hotel, butik eller et andet sted, hvor du kan opdatere dine sociale medier eller holde forbindelsen til venner og familie hjemme.

Desværre er disse wifi hotspots også perfekte jagtmarkedet for dem der ønsker at stjæle dine data og identitet. Det skyldes at alle data, der sendes over internettet, som standard ikke er krypteret, så alle der kan opfange de data du sender også kan læse dem uden problemer, med mindre at du har gjort noget aktivt for at kryptere dem.

Den manglende kryptering betyder at du løber en risiko for at andre  stjæler dine brugernavne og passwords til sociale medier og e-mails. Når de har fået fat i din information kan de ikke alene stjæle fra dig, men og også bruge dine konti til at sende spam, angribe andre eller anden form for kriminelle aktiviteter.  Du kan også risikere at de får fat i dine kreditkort oplysninger og andre ting som miles fra din konto hos dit flyselskab.

Vi kan fortsætte i lang tid med den risiko du udsætter dig selv for, men lad os i stedet for se på hvad du kan gøre for at blive mere sikker. Du kunne selvfølgelig vælge slet ikke at bruge lokale wifi hospots, men det vil både gøre din rejse mere besværlig og mindre underholdende. Heldigvis er der en anden mulighed. Ved at bruge en VPN beskytter du dig selv, da du kan sikre dig at alle data du sender over en offentlig forbindelse er krypteret, så selv om dine data bliver opfanget, vil de være volapyk for dem der opfanger dem.

Beskyt dig allerede i dag med en VPN forbindelse fra Hide My Ass

2. Få en lavere pris når du booker hoteller, flybilletter, lejer biler mv.

Rigtig mange hjemmesider sporer din IP-adresse for at afgøre hvor du kommer fra og hvad du gør for at justere priserne.  Et ofte anvendt eksempel er at hvis du kigger på en hjemmeside med et Apple produkt vil priserne blive sat lidt højere, ud fra den betragtning at du vil kunne betale en højere pris.  Et andet eksempel er at hvis du laver den samme søgning for et hotel eller flybillet flere gange, vil hotellet eller flyselskabet gå ud fra at du er stærk interesseret og prisen vil derfor gå op for hver søgning. Priserne kan også afhænge af hvilke land du kommer fra.  Derfor er det en god ide at bruge et VPN, da du kan få det til at se ud som om at du kommer fra et andet land, hvor du får en billigere pris.

Her er et par ekstra tips til at få en billigere flybillet eller hotel

  • Slet dine cookies før du laver en søgning
  • Sæt din browser til ”inconigto mode” – dette får din browser til at stoppe med at dele information om hvor du befinder dig.

Du vil nogle gange kunne spare ligeså meget på en enkelt flybillet som et helt års abonnement for en VPN forbindelse koster. Prøv at ændre på VPN’ens landeindstillinger og se hvordan priserne ændrer sig.

 3 Få bedre priser når du handler

Men det er ikke kun flypriser, hotelpriser og andre rejserelaterede produkter, der kan have varierende priser. Det kan også være produkter som Apple bærbare som bliver dyrere hvis de data som sælgeren har indsamlet tyder på at du har højere indkomst, at du bor i nærheden af sælgeren, bor i et land med højere indkomster, eller det bare ser ud som om at du er en Apple fan.

Nogle ting kan være dyrere i nogle lande end i andre. Du kan derfor købe nogle produkter billigere hvis du bruger en VPN til at få det til at se ud som at du kommer fra et andet land. Når det drejer sig om digitale produkter som computerspil og e-bøger vil dette ofte være relativ let, men hvis det drejer sig om fysiske produkter kan du risikere at butikken ikke vil sende dit køb til dig. Du behøver dog ikke at give op, da der findes flere selskaber, der har specialiseret sig i at tilbyde lokale leveringsadresser og derefter videresende varerne til din adresse og i nogle tilfælde hjælper de også med fortoldningen.

Vær opmærksom på at nogle selskaber ikke bryder sig om denne praksis og derfor vil blokere dig hvis de opdager det, så hvis det er vitalt for dig at kunne handle med selskabet fremadrettet, kan du google selskabet og se om der er nogen som har haft problemer med firmaet tidligere.

4 Forbigå udenlandske regeringers censur

Det er måske lidt overraskende for dig at du har brug for en VPN af denne grund hvis du rejser, men en lang række lande har spærret elle censureret hjemmesider som vi betragter som absolut harmløse.

Det er sikkert ikke nogen overraskelse at Kina har blokeret tusindvis af hjemmesider. Det er nyhedssider som The Independent, New  York Times og Bloomberg, men også sociale medier som Facebook, YouTube, Twitter, Instagram og webmails som Google og cloud services som Dropbox.

Kina er måske et mere ekstremt eksempel på en regerings forsøg på censur med deres ”Great Firewall” men i dag yder en lang række lande censur på internettet, så du kan nemt står i en situation hvor du ikke kan får adgang til dine e-mails, filer eller socialemedie profiler.

Censuren behøver ikke at være permanent. Flere lande har indført regler, der tillader præsidenten eller regeringen at lukke sider som Facebook ned midlertidigt for at forhindre folk at forsamles eller før et valg og i nogle tilfælde endda hvis der bliver delt sladder/kritik af landets præsident.

Dette er sket i lande som Malaysia, Vietnam, Marokko,  Egypten, Syrien, Tajikistan, Bangladesh men også i vestlige lande som Tyskland og Storbritannien.

Har du en VPN forbindelse behøver du aldrig at bekymre dig om hvorvidt du kan risikere ikke at kunne få adgang til dine e-mails, filer eller favorit socialemedier.

5 Vær sikker på at du kan se din favorit TV-serie eller lytte til din favorit musik når du rejser

Når du har brugt en lang dag på at rejse er det rart at kunne slappe af med Netflix, HBO eller en anden streamingtjeneste, eller hvis du rejse med børn er det godt at beskæftige dem med deres favorit serier fra eksempelvis Netflix, mens i kører i bil eller rejser med tog.

Desuden kan det også være at du gerne vil se det nyeste afsnit i din favorit serie mens du er ude at rejse.

Desværre har de fleste streamingtjenester sat begrænsninger på fra hvilke lande du kan se dem, så du kan derfor komme ud for at du ikke kan se dine favorit serier når du er ude at rejse.

Det samme gælder for musiktjenester som Spotify, og mange mediesider som DR der kun kan blive streamet i Danmark og BBC der kun kan blive streamet i UK. Det samme gælder YouTube hvor du nogle gange kan støde på beskeder om at en bestemt video ikke kan vises i dit område.

Heldigvis kan du bruge en VPN forbindelse til at få det se ud som om at du befinder dig i et andet land – som for eksempel hjemme – og se din favorit film, tv-serie eller lytte til din favorit musik.

6 Gå ikke glip af en vigtig sportsbegivenhed mens du rejser

Hvis du holder af sport og rejser, kan du nemt stå i den situation at dit favorit hold eller spiller, spiller mens du rejser. Der vil være stor sandsynlighed for at du ikke vil være i stand til at se kampen, da der ofte vil være geografiske restriktioner på hvorfra en kamp kan streames på grund af kontraktlige aftaler.

Med mindre det er en meget stor begivenheder er det usandsynligt at begivenheden vil blive vist lokalt.

Ved at bruge en VPN forbindelse kan du få det til at se ud som om at du befinder dig hjemme og komme ude om den geografiske restriktion, så dette er en ideel metode til være sikker på at du kan se dit favorit hold, begivenhed eller spiller selv når du rejser.

7 Gør hvad du vil on-line helt anonymt når du rejser

Du tror måske at når du sidder alene med din computer eller telefon/tablet og skriver på nettet eller deltager i en on-line chat, så er alt dette privat og anonymt, men der kan være mange som følger med i hvad du gør og dette er endnu mere sandsynligt når du rejser.

Regeringer over hele verden overvåger og gemmer dine personlige informationer uden dit vidende. Selv lande som du ikke vil forvente det fra, er ofte skyldige i dette. Men også en række hjemmesider sporer dine aktiviteter og indsamler dine data. Det samme gælder for mange lokale internetudbydere hvoraf nogle endda vil være tvunget til det på grund af lovgivningen.

I nogle lande risikerer du endda at komme i problemer hvis du udtrykker holdninger som er negative overfor landet, regeringen, landets religion eller noget helt andet.

Løsningen er at bruge en VPN-forbindelse, der vil kryptere alle dine data så du kan være totalt anonym når du rejser. På den måde kan du undgå at afsløre dine personlige informationer og være sikker når du rejser.

8 Beskyt din identitet når du foretager finansielle transaktioner

Noget som er rigtig interessant for hackere er finansielle transaktioner og noget af det mest profitable er at stjæle din identitet eller information der gør det muligt at stjæle dine penge. Det kan være når du bruger dit kreditkort til at booke et hotel eller en guidet tur, når du overfører penge mellem dine konti mens du rejser eller betaler regninger.

En VPN forbindelse vil kryptere alle data der sendes mellem dig og din bank eller den hjemmeside hvor du booker eller bestiller ting. så ingen kan opfange data og bruge dem til at tømme dit kreditkort eller bankkonto.

9 Vær sikker på at du kan bruge dine chat apps når du rejser

En lang række lande som har problemer med grundlæggende frihedsrettigheder kan ikke lide VOIP tjenester som f.eks. Skype eller WhatsApp, da de gør overvågningen af deres befolkning vanskeligere og de giver befolkningen mulighed for at få alternative synspunkter i forhold til de ”officielle” synspunkter fra regeringen. Derfor vil de spærre for opkald gennem tjenester som Skype og WhatsApp.

Dette gælder for lande som Kina, Egypten, Cuba, Dubai eller Saudi Arabien.  Som du kan se er nogle af disse lande store turistdestinationer.

Men det er ikke kun lande der blokerer for VOIP, da der er mange internetudbydere som sætter restriktioner for brugen af og båndbredden for VOIP tjenester, så du kan få problem med at bruge Skype selv i lande som Australien eller New Zealand.

Denne  blokering kan omgås ved at bruge VPN-forbindelser, der vil skjule hvilken type trafik som går gennem internettet og derfor gøre det mere besværlig at blokere for trafikken.

 10 Kom uden om geografisk specifik indhold når du rejser

En lang række websider viser forskelligt indhold al efter hvilket land du kommer fra. Et eksempel er søgeresultater fra Google, der vil vise dig resultater der er tilpasset hvor du kommer fra geografisk. Når du rejser vil du derfor typisk se resultater fra det sted hvor du opholder dig i stedet for hjemmefra.  Det er fint når du vil finde en lokal restaurant, men hvis du har brug for anden information kan dette blive et problem.

Med en VPN-forbindelse kan du komme uden om dette og få det til at se ud som om at du kommer fra forskellige steder rent geografisk.

11 Undgå spærret bankkonti

De fleste banker vil overvåge hvor du kommer fra når du logger på din online-bank og hvis du lige pludselig ændrer dine rutiner kan det få bankens systemer til at hejse et rødt flag. I nogle tilfælde kan det være godt, da rent faktisk kan være at nogen forsøger at hacke din bankkonto og i de tilfælde er det godt at de lukker for online adgang til din bankkonto.

I andre tilfælde kan det hurtigt blive et problem hvis du står i udlandet og har brug for at overføre penge. Dette sker naturligvis når banken derhjemme er lukket, så du kan ikke ringe til banken og bede dem om at genåbne adgangen til din bankkonto og du kan nemt risikere at du er nød til at sende fysisk dokumentation for at du har adgang til bankkontoen.

Dette kan også ske hvis du har en Paypal konto og at komme i kontakt med Paypal er næsten umuligt. Du vil ende med at tilbringe en masse tid med at få fat i dine penge og du kan i princippet lige så godt oprette en ny Paypal konto fra starten af.

Ved at bruge en VPN-forbindelse når du logger på din bank når du rejser, kan du få det til at se ud som om at du kommer hjemmefra og du undgår risikoen for at få spærret adgangen til din online-bank eller at miste adgangen til dine penge.

12 Download filer anonymt

Det er sandsynligt at du får brug for at downloade materiale mens du er ude at rejse. Det kan være filer som er delt over peer-to-peer netværk eller direkte fra servere på dit arbejde eller hjemme hos dig selv. Desværre er der en lang række forskellige organisationer som forsøger at opfange dataene. Det kan være alt fra fremmed efterretningstjenester til advokater som repræsenterer copyright organisationer. Selv hvis du gør det bedste for ikke at bryde nogens copyright , kan du hurtigt komme i problemer og dette gælder især hvis du er i et fremmed land.

En god metode at sørge for at du er sikker er at bruge en VPN-forbindelse når du downloader filer og især hvis du downloader via et peer-to-peer netværk.

Beskyt dig altid digitalt når du rejser

Afslutningsvis er der kun tilbage at sige at du altid bør bruge en VPN-forbindelse når du er ude at rejse. Især bør du ikke gøre følgende med mindre at du har en VPN-forbindelse

  • Booke hoteller eller vandrehjem
  • Benytte Paypal til at betale for fysiske produkter eller tjenester
  • Tjekke din bankkonto
  • Se indhold fra DR, BBC, CNN, Netflix, Sky eller anden landespecifik medieudbyder
  • Handle med kreditkort
  • Booke en flybillet
  • Ansøge om et visum elektronisk
  • Hente dine e-mails
  • Benytte Facebook, Instagram, Linkedin, Twitter eller andet socialt medie
  • Benytte Skype, Snapchat, WhatsApp eller anden VOIP app
  • Opdatere din blog – f.eks. Blogger
  • Bruge Google Search eller Google Translate

En VPN-forbindelse er derfor en rigtig god investering, der vil gøre det sikrere og lettere at rejse.

×
Har arbejdet med IT i 30 år og har således opnået stor erfaring med IT og sikkerhed.
Latest Posts
Følg og like os

Hide My Ass – Beskrivelse, anmeldelse og anbefaling

Forrige indlæg

Oversigt over de bedste VPN udbydere der passer til danske brugere

Næste indlæg

Du vil måske kunne lide

Kommentarer slået fra