Derfor bør alle iværksættere, freelancere og små virksomheder bruge en VPN-forbindelse

Hvis du er ejer eller leder af en mindre virksomhed, er virksomhedens online sikkerhed sandsynligvis et vigtigt punkt på din dagsorden, da teknologi og online tilstedeværelse er kritisk for virksomhedens succes. Desværre er mindre virksomheder også et yndet mål for hackere, digitale tyve og svindlere. Lad os se på hvorfor en VPN-forbindelse er et perfekt værktøj til at beskytte din virksomhed og give dig mulighed for at sove trygt om natten.

Listen af trusler mod mindre virksomheder er mere eller mindre endeløs. Det kan være alt fra simple forsøg på at svindle din virksomhed for penge over kommercielt/industriel spionage til militær spionage fra terrorist grupper til fremmed regeringer. Selv et lille lokalt vandværk kan være et mål for hackere fra en fremmed regering. Der er ingen tvivl om at du er nød til at beskytte din forretning og dine medarbejder så godt som du overhovedet kan og ikke sænke paraderne et enkelt sekund. Så lad os se på hvorfor du bør bruge en VPN-forbindelse til at beskytte din virksomhed.

Det store problem når det kommer til online sikkerhed er at internettet oprindeligt blev designet uden at man tænkte på online sikkerhed. Således blev ingen data oprindeligt krypteret. Desuden indeholder dataene der sendes over internettet information om både afsender og modtager. Det betyder at alle som opfanger de data som du sender, vil være i stand til ikke alene at læse indholdet men også at se hvem der sender dem og hvem der modtager dem. Dette er selvfølgelig alle tiders for dem der ønsker at udnytte din virksomhed men dårligt nyt for dig.

En VPN-forbindelse vil sørge for at du er beskyttet fordi den vil kryptere al information mellem dig og VPN- udbyderen. VPN-udbyderen vil sørge for at både afsender og modtager er skjult, så ingen kan se at det kommer fra dig, din virksomhed eller dine ansatte.

Vær sikker når du eller dine medarbejdere er online

De fleste virksomhedsejere tilbringer efterhånden en stor del af deres tid online. En stor del af de værktøjer du bruger er online værktøjer, og det inkluderer endda områder som bogføring og løn og de fleste er sikkert inde på banken flere gange om dagen. Når vi ser fremad er det meget usandsynligt at du eller dine eventuelle medarbejdere vil tilbringe mindre tid online. Snarere tværtimod.

Du vil også typisk være på nettet når du handler på vegne af din virksomhed, når dine medarbejdere er online for at søge informationer til brug for virksomheden, sørger efter leverandører eller følger med i nyhederne inden for jeres branche.

Hackerne og svindlerne vil skanne for trafik fra selskaber som har deres interesse, så hvis du kan skjule at trafikken kommer fra en virksomhed og især din virksomhed, vil du gøre det langt sværere for dem at angribe dig eller din virksomhed og ikke mindst dine medarbejdere.

Hvis du tilmed sørger for at al information som sendes ud fra din virksomheds netværk og al information I modtager er krypteret vil informationen være rent volapyk hvis der en nogle andre der opsnapper informationen og du vil være langt sikrere.

Dette er præcist hvad en VPN-forbindelse gør, så bare ved altid at sende al trafik gennem en VPN-udbyder vil din virksomhed pludselig være langt bedre beskyttet imod angreb udefra.

Oversigt over de bedste VPN-udbydere på det danske marked

Vær beskyttet når dine medarbejdere (eller dig selv) glemmer at være forsigtige

Efterhånden som cybersikkerhed bliver mere og mere vigtig, har alle større virksomheder nu fået en cybersikkerhedspolitik og det samme bør du have.. Der findes rigtig mange grunde til at haven cybersikkerhedspolitik og det falder uden for formålet med denne artikel at gå i dybden med dette, men de vigtigste grunde er at holder medarbejderne og selskabet sikker.

Typisk vil sikkerhedspolitikken indeholde ting som medarbejder ikke må lave aktiviteter på virksomhedens computere eller enheder som kan udgøre en risiko for virksomheden. Det kan være ting som at kigge på porno, downloade piratfilm eller musik, spille på online casioner mv. Desværre kan du ikke altid regne med at dine medarbejdere altid er forsigtige og det behøver ikke at være ond vilje. Det vil typisk være et sekunds tankeløshed og det kan lige så vel være dig selv. Der er eksempler på at selv professionelle IT-sikkerheds folk har glemt at være forsigtige bare et enkelt sekund. Dette er nok for hackere at hacke dine computere, telefon eller tablet.

Ved altid at bruge en VPN-løsning får du et ekstra lag af sikkerhed, der især beskytter din virksomhed de øjeblikke hvor dine medarbejdere og dig selv glemmer at være forsigtige.

Vær sikker når du eller dine medarbejdere bruger telefoner eller tablets

Telefoner og tablets er blevet en vigtig og integreret del af en morderne virksomheds værktøjskasse, men det er let at glemme at disse også skal beskyttes og ikke bare de traditionelle computere og serverer. Det er derfor meget vigtigt at alle enheder er beskyttet, da hackere mv. altid vil gå efter det svageste led.

En vigtig brik i at beskytte dine telefoner, tablets og andre enheder er at bruge en VPN-forbindelse, så du altid er sikker på at din virksomhed er beskyttet.

Vær sikker nå dine medarbejdere medbringer deres egne enheder. (BYOD)

I en del virksomheder er det helt almindeligt at deres medarbejdere udfører en del af deres arbejde på deres egne enheder. Desværre vil det også betyde at de vil tilslutte deres enheder til virksomhedens netværk. Det betyder at din virksomheds sikkerhed pludselig vil afhænge af hvor gode dine medarbejdere er til at beskytte deres enheder. Hvis enhederne bliver kompromitteret vil den nem kunne inficere din virksomheds netværk.

Den mest effektive metode til at undgå ovenstående er at få en VPN-forbindelse som lader dine medarbejdere bruge en VPN-forbindelse på alle de enheder de bruger i forbindelse med deres arbejde, uanset om det er dine eller deres enheder. På den måde vil du beskytte din virksomheds netværk samtidig med at du beskytter dine medarbejdere uanset om de bruger enhederne til arbejde eller private formål.

Beskyt dine printere, udstyr og makiner

De fleste virksomheder – selv mindre virksomheder – har alt muligt udstyr der er er online. For eksempel indeholder selv en billig inkjet printer en web server til at opsætte og administrere enheden, hvilket gør enheden yderst interessant for hackere, da de kan bruge selv en billig printer til at angribe computere og servere over hele verden. Desværre er disse enheders sikkerhed ofte svag og mange virksomheder og private glemmer dem, da de ikke indeholder kritisk information for virksomheden, men for mange hackere er disse den perfekte trojanske hest, for hvis de kan hacke en printer eller anden enhed som alle har glemt alt om, så er de indenfor i dit netværk. Nu har de fået en platform hvorfra de kan få yderligere adgang til og kontrol over dit netværk.

Ved at lade alle enheder gå online via en VPN-forbindelse vil du dels skjule dem, få alle data der sendes frem og tilbage krypteret og beskytte enhederne mod hackere.

Vær beskyttet på forretningsrejsen

De fleste virksomheder har medarbejdere, som rejser både nationalt eller internationalt. Det betyder at du ofte vil bruge wifi-hotspots, netværk på hoteller, lufthavne, cafeer og mange andre steder. Eller du vil bruge netværk hos lokale mobilselskaber. Selv en uskyldig udseende USB-oplader kan bruges til at hacke din computer, tablet eller telefon. Fælles for de nævnte scenarier er at du er afhængig af hvor omhyggelig andre er med deres sikkerhed.

Disse steder tiltrækker hackere, svindlere og digitale tyve på grund af at sikkerheden disse steder ofte er mangelfuld og at stederne er brugt af stressede rejsende som i farten glemmer at være forsigtig.

Endelig er det også vigtig at huske på at nogle lande ikke kun bruger deres efterretningstjeneste til at holde øje med terrorister, kriminelle eller fremmed magter, men også til at indsamle forretningshemmeligheder fra fremmede virksomheder. Oplysninger der videregives til deres lokale virksomheder. Og det kan lige så vel være informationer fra en enkeltmandsvirksomhed som en multinational virksomhed, og det behøver på ingen måde at være en producent af våben eller en højteknologisk virksomhed. Det kan også være langt mere traditionelt og lavteknologisk.

En VPN-forbindelse vil beskytte dig og din virksomheder i alle de ovenstående tilfælde på grund af at den giver dig kryptering, anonymitet og yderligere skanning og beskyttelse fra VPN-udbyderen.

Vi foreslår at du eventuelt læser vores artikel om hvorfor du bør bruge en VPN-forbindelse når du rejser og vores artikel om hvordan du undgår hackere, svindlere og digitale tyve når du er på ferie for yderligere information. Begge artikler er godt nok skrevet for ferie og personlige rejsende men alt som er nævnt der gælder også når du er på forretningsrejse.

Er en VPN for virksomheder dyr?

Nej det er faktisk overraskende billigt at beskytte din virksomhed og dine forretningshemmeligheder og samtidig beskytter du dig imod virus, malware og ransomware. Priserne hos nogle udbydere starter ved omkring 50 kr. pr. måned op til 90 kr. pr. måned for 10 samtlige forbindelser. Dette er meget lidt i forhold til hvad det vil koste dig at hyre en IT-konsulent til at rydde op efter at dit netværk er blevet kompromitteret eller omkostningerne ved at du får stjålet forretningshemmeligheder.

Det er naturligt at tænke på en VPN-forbindelse som en forsikring imod at komme i problemer i forbindelse med at du bliver udsat for cyberkriminalitet.

Konklustion

Har du en mindre virksomhed eller leder du en virksomhed er det vigtigt at du har din virksomheds online sikkerhed i tankerne, og en VPN-forbindelse er en effektiv og billig metode til at beskytte din virksomhed. Ingen virksomhed bør være online uden den beskyttelse den får fra en VPN-forbindelse og dette vil gøre livet langt mere besværligt for de cyberkriminelle. Vi kan kun anbefale at du tager hånd om dette allerede nu, da det kan være for sent i morgen. De kriminelle arbejder 24/7.

Start med at kigge på de bedste udbydere på det danske marked

Oversigt over de bedste VPN-udbydere på det danske marked

 

Følg og like os