10 grunde til at dine børn altid bør bruge en VPN-forbindelse

Børn er ekstra udsatte når de er online, men med en VPN-forbindelse giver du dine børn et stærkt lag af beskyttelse. Lad os se på hvorfor.


Børn tilbringer mere og mere tid online, fordi de skal holde sig i kontakt med deres venner, skal slå ting op på nettet i forbindelse med deres skole, ser YouTube eller anden online underholdning.

Desværre har de fleste børn ikke udviklet den samme kritiske sans som de fleste voksne har, og børn vil typisk være mere impulsive, hvilket især gælder når de er sammen med deres venner. De fleste af os ved hvordan børn kan opføre sig fornuftigt i trafikken når de er alene, men i det øjeblik de ser en kammerat på den modsatte side af vejen, så glemmer de alt om at være forsigtige når de krydser vejen.

De bedste børnevenlige VPN-udbydere

Det gør børn til det perfekte mål for hackere, svindlere og digitale tyve. Men når det gælder børn er du ud over disse grupper også nød til at tilføje pædofile, der vil prøve at kontakte dem online.

En radikal løsning er selvfølgelig at forbyde dine børn at være online i det hele taget, men med mindre du ønsker at isolere dem fra resten af verden er dette næppe en farbar vej. Du vil ødelægger deres sociale liv og nægte dem adgang til en stor mængde gode oplevelser som andre børn har adgang til. Desuden vil de komme bagud med deres teknologiske evner samt i skolen, da internet adgang bliver mere og mere vigtig for deres skolearbejde.

Så der er ingen anden mulighed end at lade dem have adgang til internettet, men der er meget du kan gøre for at beskytte dem.

Det første og vigtigste forsvar er at undervise dine børn i onlinesikkerhed. Der er intet der slår at være forsigtig, overvågen og klar over hvilke tegn de skal holde øje med.

Som for eksempel at de skal være forsigtige når de bliver kontaktet af en fremmede, da de aldrig kan være sikker på at den fremmede er den, som han eller hun udgiver sig for at være. Eksempelvis den 45-årige pædofile der udgiver sig for at være en ung teenagepige.

 Børnevenlig

Du skal selvfølgelig ikke skræmme dine børn så meget så de bliver bange for at skabe positive kontakter. Kun nok til at de vil være forsigtige.

Personlig opmærksomhed er således vigtig, men du har også brug for automatisk beskyttelse, da de færreste kan have deres parader oppe hele tiden og det er svært ikke en gang imellem at sænke dem nogle få sekunder. Dette gæler naturligvis endnu mere for børn, da de nemt kan glemme at være forsigtige og de har heller ikke den samme erfaring som voksne samt ofte vil være mere naive.

Et vigtigt værktøj til at holde dine børn sikre online, er at sørge for at de altid bruger en VPN-forbindelse når de er online. Dette gør livet langt mere besværligt for dem, der er en trussel for dine børn og din familie, men lad os kigge nærmere på hvordan en VPN hjælper dine børn til større sikkerhed:

1 Beskytte dine børn når de fonbinder sig til et fremmed netværk
Børn mødes med deres venner hjemme i deres hjem og forbinder til deres venners netværk. Det er naturligvis godt, og de har det sikkert hyggeligt med at spille, lave lektier, se YouTube og meget mere.

Problemer er bare, at i det øjeblik dit barn forbinder sig til andres netværk, vil sikkerheden på dit barns computer pludselig afhænge af sikkerheden på det netværk dit barn er tilsluttet til. Så selv om du har gjort alt hvad du kunne for at beskytte dit eget netværk vil du lige pludselig være afhængig af andres sikkerhed.

Risikoen er at dine børns computer, tablet eller mobil bliver inficeret og at de vil bringe infektionen hjem. Hvis det for eksempel er en virus vil den have fri adgang til at sprede sig til alle dine enheder i hjemmet, da nu er indenfor i dit netværk.

Med en VPN løsning vil dine børn stadigvæk være i stand til at bruge deres venners netværk, da VPN-softwaren vil skabe en sikker og krypteret tunnel og vil afvise al trafik, der kommer fra det netværk hvor dine børn er logget på.

2 Vær ikke afhængig af sikkerheden på skolens netværk
Når dit barn er i skole eller i gang med en uddannelse, vil han eller hun ofte benytte skolens netværk. Dette øger dog risikoen mange gange i forhold til risikoen beskrevet ovenfor. Husk at alle de andre elever, lærerne, andet personale og gæster forbinder sig til det samme netværk. Da alle er forbundet inde for det samme netværk, vil en inficeret enhed hurtigt kunne inficere alle de andre enheder forbundet til netværket. Så i dette scenarie har du virkelig brug for at have alle dine parader oppe.

En anden ting er, at i mange tilfælde vil dit barn slet ikke have noget privatliv, når han eller hun bruger skolens netværk. Som standard er al internettrafik ikke krypteret og alle der kan opfange trafikken har adgang til den data der overføres. Det betyder at ikke bare skolen men også alle de elever, som kan opfange informationen kan få adgang til meget følsom information. Desværre kræver det kun minimal teknisk snilde at downloade den nødvendige software, der er i stand til at overvåge og indsamle netværkstrafikken.

Børnevenlig

En VPN-løsning vil beskytte dine børn som ovenfor og hvis en af de andre elever har virus eller spyware på hans eller hendes computer, tablet eller telefon, vil det ikke være i stand til at angribe dit barns enhed. Da alle informationer er krypteret, er der ingen som vil være i stand til at læse dem, selv om de skulle få fat i dem.

3 Vær sikker når dine børn bruger en WiFi hotspot
Dine børn vil selvfølgelig gerne bruge WiFi hotspots alle mulige suspekte steder og risikoen er meget lig den som du finder på skolens netværk, men nu vil de være ude i et meget mere fjendtligt miljø. Chancerne for et angreb er således meget højere og det vil være nødvendigt at de har deres parader oppe hele tiden.

En VPN-løsning vil beskytte dine børn og sikre deres privatliv. De fleste moderne VPN-løsninger tilbyder en funktion, der automatisk vil aktivere VPN-forbindelsen hver gang de forbinder deres computer/tablet/telefon til et WiFi hotspot, så denne funktion er virkelig handy i situationer som denne.

4 Hold dine børn annonyme
I 2015 blev legetøjsproducenten V-Tech hacket af en 21-årig hacker som stjal information fra 11 millioner konti. Den stjålne information bestod blandt andet af børnenes IP-adresser og anden information om både børnene og deres forældre.

Det samme år blev uKnowKids hacket og selv om der kun blev stjålet information om 1.700 børn, så var det meget personligt information om både børnene og deres forældre, da selskabet producerer software som lader forældrene overvåge deres børns kommunikation og placering. I ca. 48 timer kunne enhver med en internetforbindelse løbende overvåge børnenes kommunikation og geografiske placering.

Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig hvor værdifuld denne information er for kriminelle som ønsker at bruge den til identitetstyveri eller at sælges informationen til andre. I det sidste tilfælde vil denne information være guf for pædofile. Plus i mange tilfælde gælder at hvis du kender en persons cpr-nummer og lidt anden generel personlig information, er det muligt stort set at overtage personens liv. Ved lidt frækhed er det muligt at ændre deres adresse, oprette kredit, bestille varer online i deres navn og de vil først opdage det, når kreditorerne begynder at rykke dem for pengene.

 

Børnevenlig

Det er derfor vigtigt at du beskytter og skjuler information som dine børns og families IP-adresser og deres fysiske placering. En VPN-løsning er et effektivt værktøj til at skjule oplysninger, da en VPN-løsning vil få det til at se ud som om at dine børn befinder sig et andet sted end hvor de rent faktisk befinder sig. Du kan endda får det til at se ud som om at de kommer fra et helt andet land. Desuden vil det ikke være muligt at spore trafikken tilbage til jeres familie.

Al information vil også være krypteret så der er ingen som kan læse den selv hvis de skulle opfange den, men husk også at fortælle dine børn at de aldrig må oplyse CPR-nummer, fødselsdato eller anden personling information med mindre det er efter aftale med jer.

5 Beskyt dine børn mod dem selv
Børn er meget nysgerrige og når de bliver teenagere er det nærmest en natur lov at de ikke gør som vi har sagt. De vil ofte lade deres nysgerrighed vinde og pludselig er de i gang med ting som de skulle have holdt sig fra.

Det vil sikkert ikke være en overraskelse hvis de pludselig besøger gratis pornosider. Disse sider udgør ofte en betydelig risiko, da mange er lavet for at forsøge at hacke de besøgendes computer, tablet eller telefon. Hackere er også glade for at hacke pornosider da disse sider kan bruges til at inficere de besøgendes computere.

En VPN-forbindelse kryptere data og stopper forsøg på at inficere dine børns computere og deres andre enheder, så dette er en perfekt metode til beskytte dine børn når de roder rundt på de mere mørke steder på internettet.

En anden aktivitet, som kan skabe problemer for dine børn og familie er hvis de begynder at downloade piratfilm eller musik. Det er selvfølgelig vigtigt at du gør det klart for dine børn at det er strengt ulovligt og moralsk forkert, da mange mennesker har arbejdet hårdt for at skabe indholdet, og hvis de ikke bliver betalt vil de ikke være i stand til at skabe noget i fremtiden. Med selv om du gør dit bedste vil de sikkert forsøge alligevel og især hvis deres venner gør det. Det sidste du ønsker er et trusselbrev fra en gruppe advokater.

En VPN-forbindelse vil sikre at det ikke er muligt at spore det tilbage til dine børn og din familie og I vil være sikre selv om dine børn har opført sig dumt.

6 Beskyt dine børn mod kommerciel indflydelse
Det er nemt for kommercielle interesser at påvirke børn, da de endnu ikke har opbygget de filtre vi som voksne har, ligesom de heller ikke er så kyniske som voksne. Dette er naturligvis charmerende, men det gør dem også til det perfekte mål for salgs- og marketingsfolk. Ved at kombinere information om hvad dine børn gør online, hvad de gør på sociale medier og så videre, kan de påvirke dem med målrettede annoncer hvor de er mest sårbare.

Børnevenlig

Ved at bruge en VPN-forbindelse kan du skjule dine børn for de værktøjer der benyttes af salgs- og marketingsfolkene. Der vil stadigvæk være annoncer men de vil være af general karakter og på ingen måde målrettet dine børn.

7 Beskyt dine børn når de spiller online
Mange børn bruger tid og måske endda lang tid på spil og i dag er de fleste spil online hvilket giver nogle specielle udfordringer for deres forældre. Spiludviklerne vil konstant indsamle information om dine børn og den information vil blive brugt til at lokke dem til at øge deres in-game køb. Det vil sige virtuelle penge og udstyr.

Hvad værre er at dine børns privatliv pludselig vil være i hænderne på ukendte spiludviklere, der befinder sig langt væk fra både Dansk og Europæisk lov og ret, og hvis deres systemer bliver hacket vil tonsvis af privatlivsinformation om dine børn være til salg på internettet. Nogle spil bliver endda spillet på andres servere, hvoraf nogle er professionelle mens andre måske er gratis og sat op af store skolebørn.

En VPN-forbindelse vil skjule dine børns placering, kryptere information og i det hele taget beskytte dine børn når de spiller online.

8 Beskyt dine børn når de et sekund glemmer at være forsigtige
De er ikke nemt altid at have paraderne oppe. Prøv at tænke på hvor mange forbrydere politiet fanger fordi det er umuligt hele tiden at undgå at efterlade sig spor. Det samme gælder når du er online, Jeg hørte for eksempel en IT-ekspert som kom til at klikke på et link han ikke skulle have klikket på. I det øjeblik han klikkede tænke han “shit ..”. Dette viser hvor svært det er hele tiden at have paraderne oppe. Så prøv at tænke på hvor svært det må være for børn.

Derfor er det så vigtigt at bruge et værktøj som en VPN-forbindelse, som vil være slået til hele tiden og forhindre at der opstår åbninger som digitale tyve og svindlere kan udnytte.

Børnevenlig

9 Beskyt dine børns brugernavne og passwords
Da internettet som standard ikke er krypteret, er det nemt for alle der får fat i de data, der overføres over internettet, at få adgang til for eksempel brugernavne og passwords. Prøv at forestille dig at hackere, pædofile og får adgang til alle de brugernavne og passwords som dine børn bruger på sociale medier, chats, online spil og endda skolens intranet. Ikke alene kan de bruge denne information til at kontakte og manipulere dine børn, men de kan også bruge dine børns konti til at kontakte andre børn i dine børns navn.

En VPN-forbindelse krypterer al information herunder brugernavne og passwords, og skjuler dine børn for alle de kriminelle og farlige mennesker der findes ud på nettet.

10 Undgå at fremmed giver dine børn adgang til vold, porno og andet ubehageligt indhold
I dag er dine børns adgang til spil og streamingstjenester en lukrativ og hastig voksende industri. Flere hjemmesider tilbyder nu brugernavne og passwords til Netflix og andre streamingstjenester til en brøkdel af hvad et abonnement hos Netflix eller de andre tjenester normalt koster. Disse konti kommer oftest fra hackere, der har stjålet dem fra intetanende brugere.

Forestil dig at nogle andre brugere dine børns konti. Det kan betyde at hvem det nu end er der har købt kontoen pludselig begynder at åbne indhold, som du gerne vil beskytte dine børn imod, så som vold, porno, eller bare noget der skræmmer dine børn.

Denne er endnu en grund til at altid at beskytte dine børn ved at de altid bruger en VPN-forbindelse når de er på nettet.

Hvad er næste trin?
Som du kan se ud fra det ovenstående er der mange gode grunde til at investere i en VPN-løsning til dine børn og selvfølgelig til resten af familien. Hvad der gælder for dine børn gælder naturligvis også for resten af din familie.

Da du sikkert er meget opsat på at komme i gang foreslår vi at du kigger på vores guide over VPN’s der er gode til børn.

Følg og like os