VPN – surf sikkert og anonymt på nettet

Mange tror fejlagtigt at de er anonyme når de bevæger sig rundt på nettet. Dette er langt fra rigtigt. Tværtimod bliver alt hvad du laver på nettet sporet og registreret.

I det øjeblik du går på nettet bliver du tildelt et helt unikt nummer, som alle de hjemmesider du besøger kan se.Hos nogle internetudbydere er det et fast nummer og hos andre ændrer det sig fra gang til gang. Stort set alle sider du besøger vil gemme dette nummer, og det vil være muligt at spore alt hvad du gør på en hjemmeside til dig.

Se også: Oversigt over seriøse VPN-udbyderer

Måske tænker du at det er lige meget. Du opfører dig pænt på nettet. Du siger ikke noget grimt og hvis der var nogen som kiggede i hvad du gør på nettet ville de sikkert kede ihjel. Dette er dog langt fra sikkert. Sandheden er at du med stor sandsynlighed bliver snydt hvis du handler på nettet.

Risici ved ikke at være anonym

Mange forretninger kan se hvor du kommer fra geografisk og tilpasser prisen efter hvilket land du kommer fra. Så hvis du fra Danmark går ind på en tysk eller svensk hjemmeside, kan du blive præsenteret for en dyrere pris, end hvad en lokal besøgende vil se fordi prisniveauet er højere i Danmark end i f.eks. Tyskland eller Sverige.

Men det kan også være at du gerne vil være lidt anonym. Måske besøger du en datingside eller en pornografisk side, og vil gerne have at andre ikke skal kunne se at det lige præcist dig der har besøgt siden.

Men der kan være mange andre scenarier hvor anonymitet er en rigtig god ide. Måske overvejer du skilsmisse og søger derfor efter skilsmisseadvokater og vil ikke have at det kan spores tilbage til dig. Det kan være mange andre situationer hvor det er rart med lidt anonymitet.

En anden ting er at rigtig mange annoncenetværk også vil registrere din aktivitet. Måske har du søgt efter et hotel i en bestemt by på hotels.com. Efterfølgende se du annoncer for hoteller i den by på næsten hver eneste hjemmeside du besøger. Det er fordi at annoncenetværkene registrerer at du har været interesseret i et bestemt produkt og derefter tæppebomber dig med annoncer for dette produkt. Dels kan det være irriterende og i værste fald direkte pinligt hvis andre i din hustand ikke skal vide noget.

Men du kan også blive udsat for hackerangreb når du surfer rundt på nettet og afgiver din adresse på alle de hjemmesider du besøger. Avancerede hackere vil opfange din adresse og derefter scanne din computer for at finde sikkerhedshuller de kan smutte igennem. Derefter er der fri adgang til at berøve dig og stjæle din identitet.

Kort sagt kan der være mange gode og fuldt legitime grunde for almindelig pæne og lovlydige borgere som dig og mig til at skjule vores identitet på nettet. Hvordan gør vi så dette? Svaret hedder VPN.

Sådan virker VPN

VPN står for Virtual Private Network, og det er faktisk meget enkelt. Lad os forestille os at du gerne vil handle på Zalando og ved at de har nogle varer der er billigere i Tyskland end i Danmark. Du skriver derfor zalando.de i håb om at du får de billige tyske priser. Du bliver imidlertid skuffet for Zalando ser straks at dit nummer kommer fra en dansk internetudbyder, så de skynder sig at sende dig videre til deres danske side med danske priser.

Lad os nu sige at du bruger en VPN-løsning. Du beder igen om at se zalando.de, men nu bliver alt krypteret og dit ønske om at se zalando.de bliver sendt videre til en computer i Tyskland. Din internetudbyder kan derfor ikke se hvad det er du kigger på. Computeren i Tyskland kan godt se at du gerne vil se en bestemt Zalando hjemmeside, så den henter siden fra Zalando. Zalando kan se at de skal sende siden til en tysk computer, så de sender de tyske priser og kan desuden kun se adressen på den tyske computer. Computeren i Tyskland kryptér siden og sender den til den computer du sider ved.

Det vil sige at din internetudbyder kan ikke se hvad det er for en side du kigger på og hvis andre skulle opsnappe dataene på vej til dig, kan de heller ikke se noget. Det er kun din computer som læse dataene og vise siden for netop DIG.

Det betyder også at du pludselig kan se den amerikanske udgave af Netflix, så du kan se alt det som du som dansker ikke kan få lov til at se, eller at du kan se DR når du er ude at rejse i udlandet.

Hvordan kommer jeg i gang med at bruge VPN?

Hvis du synes at det er noget for dig er dit næste spørgsmål nok: “Hvordan gør jeg?” og “Er det dyrt?”. Svaret til det første er at det er utroligt simpelt. Der findes en lang række firmaer som tilbyder denne service. Priserne er også absolut fornuftige.

Faktisk er der nogle som tilbyder det gratis men disse kan jeg ikke anbefale. Det kræver en vis investering at sætte sådan et system op, og hvis man ikke kan finansiere det via brugerbetaling sker det via reklamer. Det vil sige at du får fyldt din computer med reklamer og så er du næsten værre stillet end uden en VPN-løsning. Desuden har de ofte ikke de nødvendige ressourcer så du vil opleve at siderne bliver langsomme.

Selve løsningen består i et program der installeres på din computer og det tager sig af det hele. Du kan bare vælge hvilket land du gerne vil se ud som om at du kommer fra, og du kan naturligvis skifte land fra gang til gang.

En simpel investering og du kan sove lidt roligere om natten og bevare dit privatliv.

Vi har lavet en oversigt over de bedste VPN-løsninger på markedet som du kan se her.

Følg og like os